Kursus eller møde i vandkanten - Find roen og skab resultater
Naturskønt konferencehotel på Tåsinge til kurser og møder
Hotel Troense ligger naturskønt i den gamle skipperby Troense på øen Tåsinge ud til Svendborg Sund, tæt på Sydfyn. Troense er med sine gamle fredede huse, små hyggelige gader og Valdemar Slot rundt om hjørnet en storslået kultur- og naturoplevelse.
Hotel Troense råder over flere typer lokaler, perfekte til jeres møde, konference eller kursus, uanset om I er mange eller få deltagere. Mødeokalerne er stemningsfyldte og hyggelige. Der er projektor, whiteboard og flipover til rådighed og naturligvis gratis trådløst internet.
Det største kursuslokale har plads til maksimalt 120 deltagere, afhængig af opstillingen. Vi har også flere lokaler, der kan benyttes til grupperum ved små kurser og møder. Eller I kan benytte vores udendørs faciliteter til alternative mødeformer og refleksionsrum.
Hold jeres kursus på Hotel Troense på Tåsinge – kun 40 minutter fra Odense.
Bryd ud af de vante rammer og find ro og fordybelse - det skaber resultater. Vi forkæler alle sanser med idylliske omgivelser, den smukkeste natur og lækker hjemmelavet mad med lokale råvarer.
Hotel Troense ligger på Tåsinge, ved Svendborg Sund med udsigt til det sydfynske ø-hav og Fyn. Det er nemt og hurtigt at komme hertil fra alle egne af landet.
Hotel Troense – Svendborg: 15 minutter
Hotel Troense – Odense: 40 minutter
Hotel Troense – København: 100 minutter
Skov og strand som en naturskøn ramme for jeres kursus
Vi har skov og strand lige uden for døren. Brug naturen aktivt til jeres kursus. I kan nyde den fantastiske udsigt over Svendborg Sund fra hotellets have og terrasse, og I kan bruge skoven og stranden til forskellige aktiviteter. De smukke omgivelser inspirerer til ro og fordybelse og er en god ramme for teambuilding, fælles aktiviteter eller blot som indholdsrig pause i programmet.
Se forslag til kursusaktiviteter i naturskønne omgivelser her.
Mødepakker og alternative mødeformer – tæt på Odense
Vi har sammensat forskellige standard mødepakker og tilbyder aktiviteter som supplement til jeres eget indhold. Har I andre ønsker, så skræddersyr vi gerne et kursus efter jeres ønsker. Der er mange muligheder for alternative mødeformer og for et hyggeligt afbræk i mødeprogrammet. Uanset hvilken type møde I ønsker at bestille hos os, får I udsigten og den stille klukken fra Svendborg Sund med i prisen.
Læs mere om vores standard mødepakker eller kontakt os for en skræddersyet løsning.
Forplejning og gastronomi – prikken over i-et på jeres kursus
Mad er en væsentlig del af et godt kursusforløb, som en skøn afslutning på dagen og som velfortjent pause i dagens program. Glæd jer til veltilberedte måltider afpasset årstid og sæson. I køkkenet regerer Trine, der brænder for at servere lækker hjemmelavet mad for vores gæster. Vi benytter så vidt muligt lokale råvarer og naturens spisekammer, fra friskfangede fisk til havens krydderurter og nyopgravede Tåsingekartofler.
Brug forplejningen som en aktiv del af jeres kursus – og som hygge
Som en del af mødepakkerne, tilbyder vi at lave en picnickurv, som I kan tage med ud i vores dejlige område – både til frokost og aften. Vi starter grillen året rundt og griller fisk eller kød fra lokale producenter, og I kan nyde aftenen i haven med bål og snobrød.
Vi kan arrangere en hyggelig aften for jer med vin- eller ølsmagning. Eller hvad med at prøve at smage på udsøgte champagner, rom eller gin?
Har I andre ønsker eller ideer til forplejningen, så bare kom med dem! Vi planlægger selvfølgelig forplejningen efter jeres præferencer og tager højde for eventuelle særlige hensyn.
Charmerende hotelværelser på mindre kursuscenter, tæt på Fyn
Skal I have mere end bare et kursus, men masser af natur og idyl oven i - så er Hotel Troense stedet for jer. Hotel Troenses kursuscenter har til huse i et gammelt badehotel fra 1905. Kursusfaciliteter og værelser ligger ud til vandet, og flere har udsigt over Svendborg Sund til Fyn.
36 nyrenoverede værelser står klar til jeres kursusdeltagere
Kursuscentret Hotel Troense råder over 36 nyrenoverede, charmerende værelser, alle med eget bad/toilet, TV og gratis trådløst WiFi. Værelserne er fordelt på 16 dobbeltværelser i de hvide bungalows i haven, seks dobbeltværelser i nabovillaen og 14 dobbeltværelser i hovedbygningen, enkelte med udsigt over vandet og to med balkon.
Hotellet har egen privat parkeringsplads, som kursusdeltagerne frit kan benytte.
Book kursus - eller møder på Hotel Troense. Det skal være nemt for jer
Det skal være nemt at booke kurser og møder hos Hotel Troense – og nemt at være gæst hos os.
Vi lægger vægt på at være nærværende, synlige og hjælpsomme som værtspar. Derfor kan I altid tage fat i os, hvis I har spørgsmål før, under og efter bestilling af mødepakker og aktiviteter.
Vi sender selvfølgelig en afrapportering og en evaluering fra kursusdeltagerne efter endt kursus. Sig endelig til, hvis I har brug for noget andet eller mere i forbindelse med kurset eller mødet. Vi hjælper gerne med at arrangere indhold og aktiviteter til at krydre jeres egen dagsorden med.
Book kursusophold og mødepakker her
Ring på tlf. +45 6222 5412 eller send en mail på mail@hoteltroense.dk – så finder vi sammen den bedste mødepakke til jeres behov.
Vi glæder os til at tage imod jer!
Trine & Claus Bonde
Hotel Troense, Tåsinge – tæt på Odense