Konferencelokaler omgivet af Sydfyns smukke natur
Hotel Troense kendetegnes først og fremmest ved sin særegne og billedskønne beliggenhed på et af Danmarks og Fyns sydligste punkter; nærmere bestemt Troense på Tåsinge i Det Sydfynske Øhav.
Konferencehotel med fokus på aktiviteter
Hotel Troense er perfekt som konferencehotel for små og store forsamlinger. Vi er ikke alene garanter for en hyggelig atmosfære i de indendørs konferencelokaler. Vores placering midt i den sydfynske natur – med direkte udgang til Troense Havn og Svendborgsund – muliggør også aktiviteter væk fra konferencestedet.
Blandt andet ligger de to store fynske seværdigheder Valdemars Slot og Egeskov Slot blot en kort køretur eller en rask gåtur væk fra konferencehotellet. Men aktiviteterne behøver ikke at slås større op end som så. De kan såmænd foregå lige omme i Hotel Troenses baghave.
Vi vil på det kraftigste anbefale, at I overvejer nogle af de mange udendørsaktiviteter, som kan foregå med naturen som åsted i de grønne områder omkring Hotel Troense og dets konferencelokaler.
Læs mere om de mange forskellige aktiviteter, som vi har flere års erfaring med at arrangere til stor glæde og fornøjelse for de besøgende, der har deltaget i konferencer på en af Fyns smukkeste scener.
Indholdsrige dage og rolige nætter
Hotel Troense er beliggende blot 40 minutters kørsel fra Odense.
Der er naturligvis rig mulighed for at overnatte i en af hotellets mange senge i forbindelse med jeres konference på Fyn. Hotel Troenses værelser har alle udgang til terrasse, som tilbyder en udsigt, der i sig selv gør en salgstale helt og aldeles overflødig.
Stemningsfyldte konferencelokaler velegnet til kurser og møder
Hotel Troense råder over konferencelokaler til forsamlinger af forskellig størrelse. Vi har store konferencelokaler til op til 120 personer, mens der også findes flere mindre mødelokaler på hotellet, som I kan sprede jeres konference ud over. Med andre ord er der stort set ingen begrænsning på, hvilke mødetyper og kurser vi kan huse her på konferencehotellet.
Den hyggelige atmosfære på Hotel Troense omslutter også vores konferencelokaler. De mindre lokaler er stilfærdige og intime og kan benyttes til grupperum ved små møder, til refleksioner, eller hvis I skal drøfte særligt følsomme emner i en sluttet kreds af mennesker.
Konferencehotellet har gratis trådløst internet og AV-udstyr i alle konferencelokaler, hvor der desuden er projektor, whiteboard og flipover til rådighed for foredragsholdere, kursister og lignende.
Vi udstyrer alle konferencedeltagere med kuglepenne og blokke ved ankomst som en del af vores faste services på konferencestedet.
Vores personale serverer glædeligt kaffe, te, vand, frugt og kage for konferencedeltagerne i den udstrækning, I ønsker det og har behov for.
Læs mere om vores sortiment af mødepakker, som ligger i prislejet 399,- til 1.649,- pr deltager afhængigt af varigheden og omfanget af jeres konference på Fyn.
Vi indgår naturligvis også gerne i en dialog med jer om at skabe de perfekte rammer på konferencestedet. Hvis der er brug for små justeringer i vores nuværende mødepakker for at tilfredsstille alle deltagere, så klarer vi også det uden problemer.
Det ligger vores hjerter nært at give de besøgende et ophold, som ikke går i glemmebogen lige foreløbig, og som giver det bedst tænkelige udgangspunkt for jeres konference på Fyn.
Vi forstår, at den behagelige stemning og et sundt arbejdsmiljø er alfa og omega med henblik på at skabe gode resultater sammen i arbejdsregi. Personalet på Hotel Troense vil gøre sit ypperste for at bidrage til, at jeres konference bliver en succes på alle tænkelige fronter.
Vi hører også gerne fra jer, hvis I har forslag til, hvordan vi kan gøre vores værtsskab på konferencestedet endnu skarpere.
Den skønneste lokalitet til konference på Fyn
Spørger du os, er Hotel Troense ideelt som konferencehotel på Fyn. Ud over møde- og kursusprogrammet kan I supplere jeres ophold med aktiviteter i den underskønne natur, som omgiver vores placering på Tåsinge. Vandreture, mountainbike, sejlads, bålhygge og vinsmagning er blot nogle af de muligheder, vi er i stand til at facilitere i umiddelbar nærhed af konferencestedet. Der kan altså være tale om både fysiske aktivitet af den mere eller mindre krævende slags eller blot god gammeldags dansk hygge, hvis det er mere i tråd med jeres ønsker.
Læs mere om de aktiviteter, vi allerede har god erfaring med at arrangere som teambuilding eller ryste-sammen-aktiviteter for diverse virksomheder og foreninger.
Har I nogle andre idéer, som I godt kunne tænke jer at føre ud i livet, så tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan drøfte, hvordan vi arrangerer det hele bedst muligt.
Det sydfynske natur- og kulturliv åbner for et hav af muligheder uden for konferencelokalerne. Det er sådan set kun fantasien, der sætter grænser for jeres udfoldelser, og det kan desuden være et særdeles givtigt sidespring – eller pusterum om man vil – til konferencens faglige indhold, at tilbringe et par timer i Tåsinges natur. Den fynske natur kan sparke livet tilbage i selv de mest udmattede konferencedeltagere.
Det gode værtsskab er vores absolutte metier
Vores personale har i sinde at give konferencedeltagerne en service i øjenhøjde, hvor personlighed og engagement er nøgleordene. Vi ynder at kræse om selv de mindste detaljer, der skal hjælpe til at gøre en forskel i helhedsindtrykket af Hotel Troense som konferencehotel. Vi betragter vores håndtering af værtsskabet som en altafgørende forudsætning for jeres konference på Fyn. Hotel Troense tager rollen som den gode medspiller!
I køkkenet bærer vores kokkerier præg af hotellets placering på den fynske sydspids. I kan således krydre jeres konference med bidder af geografien. Hotel Troenses hjemmelavede mad er skabt af lokale delikatesser fra Tåsinge og Omegn.
Book vores konferencehotel
I er velkomne til at kontakte os på tlf. +45 62 22 54 12 eller mail@hoteltroense.dk for at høre nærmere om vores konferencelokaler og muligheder i forbindelse med lige netop jeres konference på Fyn.
Hotel Troense ser frem til at være jeres næste konferencehotel!
Du finder desuden et bredt udvalg af private ophold på Hotel Troense i vores online bookingsystem. Her kan du også leje en cykel på forhånd med henblik på at udforske den omkringliggende natur eller bestille spiritus til værelset, hvis I skal fejre en særlig milepæl i jeres liv eller et stort resultat for din selvstændige virksomhed.