Forplejning og gastronomi – prikken over i-et på jeres kursus

Mad er en væsentlig del af et godt kursusforløb, som en skøn afslutning på dagen og som velfortjent pause i dagens program. Glæd jer til veltilberedte måltider afpasset årstid og sæson. I køkkenet regerer Trine, der brænder for at servere lækker hjemmelavet mad for vores gæster. Vi benytter så vidt muligt lokale råvarer og naturens spisekammer, fra friskfangede fisk til havens krydderurter og nyopgravede Tåsingekartofler.

 

Brug forplejningen som en aktiv del af jeres kursus – og som hygge

Som en del af mødepakkerne, tilbyder vi at lave en picnickurv, som I kan tage med ud i vores dejlige område – både til frokost og aften. Vi starter grillen året rundt og griller fisk eller kød fra lokale producenter, og I kan nyde aftenen i haven med bål og snobrød.

 

Vi kan arrangere en hyggelig aften for jer med vin- eller ølsmagning. Eller hvad med at prøve at smage på udsøgte champagner, rom eller gin?

 

Har I andre ønsker eller ideer til forplejningen, så bare kom med dem! Vi planlægger selvfølgelig forplejningen efter jeres præferencer og tager højde for eventuelle særlige hensyn.