Ændring og annuleringsbestemmelser

Ændrings og annulleringsregler gældende for Hotel Troense

Selskaber

Antal: Ved et selskabsarrangement forståes en bestilling til 15 personer eller mere.

Afbestilling: Ved afbestilling af et selskabsarrangement inden kl. 12.00, 4 uger før arrangementets afholdelse, sker dette uden omkostninger.

Ved afbestilling af et selskabsarrangement, inden kl. 12.00, 1 uge før arrangementets afholdelse, kan hotellet kræve en godtgørelse der svarer til 50 % af prisen for de bestilte kuverter.

Ved afbestilling af et selskabsarrangement, inden kl. 12.00, 2 dage før arrangementet, kan hotellet kræve en godtgørelse der svarer til 75 % af prisen  for de bestilte kuverter.

 

Ved afbestilling af et selskabsarrangement, efter kl. 12.00, 2 dage før arrangementet, kræve hotellet en godtgørelse der svarer til 100 % af prisen for de bestilte kuverter.


Hotellet kan i alle tilfælde kræve at blive holdt skadesløs for udgifter til særligt aftalte ydelser, der ikke kan afbestilles.

 

Ændringer

Ved reduktion af antallet af bestilte kuverter, inden kl. 12.00, 4 uger før arrangementets afholdelse, sker dette uden omkostninger.

Ved reduktion af antallet af bestilte kuverter på 10 % eller mere, inden kl. 12.00, 1 uge før arrangementet, kan hotellet kræve en godtgørelse der svarer til 50 % af prisen for antallet af de afbestilte kuverter udover de 10 %.
Eksempel:
Hvis der er bestilt 100 kuverter og der afbestilles 15 kuverter, 10 dage før arrangementet (inden kl. 12.00, 1 uge før arrangementet), vil de 10 kuverter ( de 10 % ) kunne afbestilles uden beregning, hvorimod de sidste 5 kuverter (udover de 10 %) skal afregnes med 50 % af den aftalte kuvertpris.

 

Ved reduktion af antallet af bestilte kuverter på 10 % eller mere, senere end kl. 12.00, 1 uge før arrangementet, kan hotellet kræve en godtgørelse der svarer til 75 % af prisen for antallet af de afbestilte kuverter udover de 10 %.

Ved reduktion af antallet af bestilte kuverter, efter kl. 12.00 dagen før arrangementet, kræver hotellet 100 % af prisen for de bestilte kuverter. Hotellet kan i alle tilfælde kræve at blive holdt skadesløs for udgifter til særligt aftalte ydelser, der ikke kan afbestilles.